|
| Skopelos er en vidunderlig ø. Selv i den varmeste hede er den grøn og frodig. Øen
lever sit eget stille liv - selvom der i sæsonen kan være mange turister. Her er ét diskotek - det er åbent fra juni til september - så det er ikke for dem, der søger det vilde natteliv. Men der rige muligheder for at vandre i naturen. Der er afmærkede vandrestier (æsel- og gedestier) det gælder bare om at finde dem - de er afmærkede med røde prikker. Afstandene på Skopelos er ikke længere end, at du kan køre med bussen fra den ene ende af øen til den anden på ca. 1 time. Der er flotte strande på Skopelos, dog frarådes badning på bystranden (som alle andre steder). Du kan vandre til Stafylos- og Velaniostranden på en times tid. Tag bussen, eller lej en knallert, til strandene nord-vest. Det ta´r ca. 30 minutter at sejle med færgen - eller halvt så længe med flyvebådene - til den stille naboø Alonnissos. På Skopelos er der ca. 360 kirker. De mindste er små kapeller, og bliver kun brugt ved specielle højtider. Tre klostre er beboede. Det ene af kun én munk, der kommer om sommeren fra Athos (den hellige "munkerepublik" på Halkidiki), de to andre klostre af nonner, der bor her hele året. Byen har mange forladte og faldefærdige huse. Stik dit kamera ind ad vinduet, tryk på knappen og vupti så har du et billede fuld af farver. Din fantasi løber løbst: Hvem har boet her? Hvordan levede de? Var de rige eller fattige? Hvor mange boede her? Man kan sagtens rejse på egen hånd, her er masser af værelser, ihvertfald i for- og
eftersæsonnen. Du kan vælge om du vil bo i byen, på landet eller ved stranden. Se lidt
billeder fra byen. |