Parika er bygget i typisk kykladestil, med enkelte venetianske huse. Hvide huse med flade tage, der er meget charmerende. Her er et utal af smågyder, så det virker som at gå i en labyrant.

Perikas stolthed er kirken Ekatontapyliani - kirken med de 100 døre. Kirken blev beskadiget af et jordskælv i 1773 - også klokketårnet. Det blev aldrig genopført, derfor hænger kirkeklokkerne den dag i dag i et træ i gården.

Paros var i antikken kendt for sin enestående marmor (man kan stadig se marmorbruddet i Marathi gennem en 90 m lang, mørk og klam minegang). Bl.a. er Venus fra Milos hugget i parisk marmor. Sidste gang der var bud efter de smukke sten fra Paros, var i 1844 til Napoleons gravsten. Også gaderne i Mamara (ca. 6 km fra Lefkes) er marmorbelagte. Et af marmorbruddene omkring Lefkes er fra omkring år 500 f.kr.

Fra byen Lefkes, midt på øen, er der mulighed for at vandre på en byzantisk, marmorbelagt sti til byerne Prodromos og Mamara på østsiden. Stien kan være lidt svært at finde, den ligger i byens yderkant. Hvis du går til venstre efter torvet (der hvor bussen standser), og fortsætter ad gaden gennem byen, er der pludselig på et stengærde (i 1995 var der) et håndskrevet skilt med "Byzatine Road". Du kan selvfølgelig også spørge dig frem. Fra Mamara går der busser tilbage til Perika.