top_meteora.gif (25784 bytes)

  
Når man kører nord-vest fra Larissa, midt på fastlandet, over den flade slette, ser man efter 2-3 timer et mærkeligt, betagende syn. Det er Meteora-bjergene, der står som enkeltstående søjler, knejsende mod himlen.

Ved foden af disse bjerge ligger den lille hyggelige by Kastraki, som er en overnatning værd. Her bor storkene på lygtepælene.

På toppen af disse omkring tusinde naturligt dannede sandstens-tårne ligger adskillige byzantinske klostre. I 1600-tallet var antallet omkring 24, men de fleste er nu sunket i grus på grund af den udsatte beliggenhed.

Omkring 1920 huggede man trapper i klipperne for at gøre seks af klostrene mere tilgængelige. De seks klostre er i dag beboede, en religiøs genopblomstring har ført mange munke og nonner tilbage.

Som en lille sjov detalje kan fortælles, at der er optaget en del af en James Bond film - For Your Eyes Only - her i Meteora.

Til forsiden