| Tur 1: Plomaria-Skopelos - MEGET HÅRD TUR! - ca. 6 timer Copyright: ALK.MAP.BBH HUSK: Medbring vand og fortæring. Der kan ikke købes noget undervejs. Ruten starter i Polmaria ved vandreskiltet (fig 1). |
| Den første del af turen følger for det meste floden. Et stykke oppe er der vand i
floden, og meget frodigt. Her er mange fugle. Næste oppe deler vejen sig. Her skal du
holde til højre og opad. Nu har du formentlig gået i 2½ time. Efter endnu en halv time er du i Messouna. Her er det lille vandreskilt igen, en kirke, forladte huse og en fantastisk udsigt. Det var halvvejen. Vejen fortsætter videre gennem Messouna. Efter godt en halvtime kommer du til et vejkryds. I venstre side af vejen, lige når du går ind i krydset, er der et lille håndskåret skilt i knæhøjde. Her skal du til venstre imod Karionas. Vejen videre er smuk og afvekslende, her er også pinjeskov.
Nu er der nok gået endnu 1 time. Du står, efter en ret stejl stigning, ved et T-kryds. Vælger du at gå til højre, er du stadig på rette vej. Ca. 20 min. efter dukker Karionas op. Der er lidt spredt bebyggelse med en taverna. Det er ikke altid den er åben. 10-15 minutter senere kommer du til et skævt vejkryds. Det fine ved dette vejkryds er skiltet (fig. 2). Der står Skopelos til højre, den vej skal du ikke. Gå som pilen viser, mod Ag. Paraskevi og inden længe dukker tagene i Skopelos-Mesagros op nede til højre. Vejen fortsætter her ligeud, men vi drejer nedad og til højre. Det er en temmelig stejl nedgang. Vel nået til Skopelos er der et kæmpeskilt, der fortæller om trekkingruten, men ikke et ord om, at det er Skopelos. Gå lidt nedad - spørg eventuel om vej til torvet. Her er en bager, en købmand og et par Kafenion´er med herligt koldt øl m.m. I Skopelos er der en meget interessant kirke; Magdalene kirken. Her der en relikvie i et fint skrin (Magdalenes fingerknogle). Under det lille kapel ved siden af kirken, er der katabomer. På pladsen ved kirken er der en brønd med helsebringende vand. For at komme tilbage til Plomaria er der flere muligheder. Mytilini-Plomaria bussen kommer næste op til torvet (minus ca. 20 m). Man kan se den fra den store kværnsten, der ligger i kanten af torvet. Bussen fra Mytilini 15:00 er i Skopelos 15:35. 18:00 bussen er formentlig i Skopelos 18:35. Men spørg altid, f.eks. i købmandsbutikken, om bussen kommer netop den dag, kommer til Skopelos. Kommer den ikke, må man gå små 2 km ned til landevejen og stå på der. Passer det
slet ikke med bussen, må man også ned til landevejen og til venstre ind i Papados. Et
stykke inde i byen er der, til venstre, er en taxaholdeplads. |