top_lesbos.gif (24642 bytes)

  
Lesbos er en anden yndlings ø. Øen er tilpas stor til at det "normale" liv går sin gang. Her passer grækerne deres daglige dont. På Lesbos laves noget af Grækenlands bedste ouzo. Landbrug og fiskeri er hovederhverv, turisme kommer langt nede på listen. Dog undtaget byerne Molivos og Plomaria, som dog har bevaret deres oprindelige charme.

Som næsten alle andre steder i Grækenland, er menneskene her imødekommende og hjælpsomme.

Du kan komme langt omkring på en knallert eller scooter. På de 3 uger jeg tilbragte her en sommer, kom jeg rundt på næste hele nordøen, men når du kommer udenfor alfavej, tales der kun græsk.

Husene på Lesbos er ikke hvidkalkede, som man ser det i Kykladerne og andre øer, her er husene af kampesten med rødmalede vinduer.

Da Lesbos ligger meget tæt ved Tyrkiet, er der ofte "episoder" med det tyrkiske militær. Ikke sådan at forstå, at tyrkene angriber, men tyrkerne påstår, at græske fiskere sejler ind i tyrkisk farvand (hvilket de måske også gør - i nogle tilfælde), og så holder de bådene tilbage.

Det er en del af dagligdagen, og ender i alle tilfælde godt. Jeg kan på det varmeste anbefale denne ø. Se blot på billederne.

Til forsiden