|
| Denne tur var nøje planlagt. Her er programmet for de syv dage vi skulle være i
Rom, plus vores oplevelser. Det er kun de steder der er afmærket med *) vi gik ind. Det
andet passerede og kiggede vi på undervejs. Se kortet med de indtegnede ruter for de tre
første dage. Planerne for 1. dag Piazza di Spagna, Via Veneta ag Quirinal-højen Gollegio dell´ Immacolata, Via di Propaganda Fide 1
Kollegium for troens udbredelse. Kig på facaden, den skulle være helt
usædvanlig. Den er gennembrudt af brede piller, mellem hvilke vinduerne på første sal
buer indad, og det midterste fag buler udad. Et stift bånd deler stue og første sal, og
gavlen over det konvekse, midterste fag buer indad. Jo mere, man ser på det, jo mere
uroligt virker det. Den stakkels arkitekt begik selvmord kort efter, at bygningen var
færdig. Hvordan gik så 1. dag? I lufthavnen blev Pia, Joy og jeg mødt af et stort og rungende BOUN GIORNO, det var Hanne, hun var kommet før os. Vi glædede os alle sammen meget til denne uge i Rom. Vi tjekkede bagagen ind, og efter et stykke tid "BOARDEDE" vi flyet. Der sad vi længe. Stewardesserne talte og talte og talte. Langt om længe blev der sagt i højtaleren, at der var 149 boardingkort, men vi var kun 147. De talte og talte. Der gik en timestid, så gik der et lys op for et par passagerer, de havde faktisk fået to boardingkort hver. Endelig kunne vi sætte næsen efter Rom. Vi tog en taxa til Pensione Erdarelli, Via due Marcelli 28, her skulle vi bo i 7 dage. Til Pias fryd skete der ingen uheld undervejs. Vejret var dejligt, omkring 22-24o. Vi skyndte os at pakke ud, og løb så nærmest til den første og bedste fortovscafé. Men ak, den bedste var det vist nok ikke, her sad vi også længe, og der var mange hints til tjeneren, før han fik tid til at betjene os. Derefter daskede vi afsted i de omkringliggende gader. Vi var jo bosat i den del af byen, hvor de eksklusive butikker lå, såsom Gucci, Valentino etc., så ikke pille - kun kigge. Den dag tog vi Den spanske Trappe i ét hug. Udsigten over Rom var flot. Vi gik videre omkring i kvarteret. Det førte os til Piazza del Quirinale, pladsen foran præsidentens palazzo. Det var utroligt, hvad romerne gjorde for at byde os velkommen, der var parade og musik til ære for os, og da vi råbte på ekstranummer, spillede de faktisk et nummer til. Meget festligt og fornøjeligt. Et smut forbi Trevifontænen, denne enorme fontæne på en ganske lille plads. Dagens officielle tur var forbi, men lige den dag kunne fødderne ikke standse. Vi gik omkring på må og få i Montikvarteret, et meget hyggeligt område, uden turistattraktioner og hurlumhej. Heldigvis kom vi forbi en lille købmand, hvor vi kunne købe et par flasker vino rosso og lidt frugt. Det nød vi hjemme på Erdarelli. Planerne for 2. dag Det jødiske kvarter, Campo de'Fiori og Piazza Navona Marcellus' Teater Dette enorme amfiteaters buede
mure har båret generationer af romerske bygninger. Det blevopført af kejser Augustus,
som dedicerede det til nevøen og svigersønnen Marcellus, som døde I 23 f.kr. i en alder
af 19 år. Tæt ved teatret står tre smukke, korintiske søjler. Hvordan gik så 2. dag? På 3. sal skulle morgenmaden indtages. Der var nok af den, og den blev serveret af en ældre, lille bitte og meget sød kone, der var iklædt sit stive sort/hvide servertriceskrud. Det virkede ret malplaceret kl. 8 om morgenen. Lidt uretfærdigt fik hun hurtigt øgenavnet "kustoden". Vi startede til fods hjemmefra. Første punkt på programmet var Marcellus Teater, der ligger nede omkring Tiberøen. Det blev bygget omkring år 23 f.kr. Man tror ikke rigtigt sine egne øjne, når man ser, at bygninger fra den tid står endnu, godt nok i ruiner, men alligevel. Vi gik også forbi Octavias Søjlegang fra samme tidsalder, den ligger i den hyggelige jødiske getto. Søjlegangen i Palazzo Spada imponerede vist os alle. Den var svær at finde, vi måtte gå frem og tilbage over palazzo-gården mange gange inden Joy fik øje på den gennem et vindue. Ak igen, der var et kontor mellem os og søjlegangen. Man skal ikke give op i Rom. Efter at have spurgt vagten på det bedste hjemmestrikkede italienske, brummede han: "Colonnada". Vups var der en anden, der greb nogle nøgler og låste os ind til seværdigheden. Søjlegangen er et optisk bedrag, den er kun 9 m, men virker 4 gange så lang. Lidt stolte var vi over, at have set noget andre ikke så. Videre til markedet på Campo de Fiori. Et malerisk fødevaremarked, her måtte vi altså sidde på en café og betragte det hele. Nu er det det sker. De SNØD os så vandet drev. Næsten 100 kr. for 3 kaffe og en coca cola. Turisterne fik en håndskrevet bon på beløbet, hvor italienerne fik en kassebon. Min harme var stor. Du har nok ret Joy, jeg skulle have banket hende, men vi lærte da at be´ om la lista. Dagens officielle tur slutter med en spadseretur ned ad Via del Governe Vecchio, med mange små værksteder, som egentlig kun er et hul i husmuren. Hyggeligt. Dagen er ikke slut endnu. Vi spiser meget sen frokost på en hyggelig piazza, derefter vender vi næsen hjemad. Dog efter en (meget lang) omvej omkring Forum Romanum, undskyld Pia og undskyld Joy. Vi var dog ikke mere trætte end at vi fik købt vin på vejen. Jeg havde da også den fornøjelse, at få en hyggelig sludder med en sød italiener på den tur. Hjemme i vores dagligstue (vi har hurtigt gjort "hallen" til vores) drikker vi vinen. Planerne for 3. dag Piazza della Rotonda, Capitol og lidt længere Marcus Aurelius Søjle, Piazza Colonna Blev rejst
år 180, til minde om Marcus Aurelius sejre over de barbariske Donallstammer. Hvordan gik så 3. dag? Det småregner da vi starter dagens etape, det ta´r ikke pippet fra os. Joy bliver enig med sig selv om, at én paraply til tre mennesker ikke dur, så hun lader den blive hjemme. Vejret er lunt nok. Fødderne og benene er måske lidt trætte. Men efter et stykke tid går det lidt bedre. Vi ser Sant Ignazio di Loyola, som er en meget smuk, ikke så stor kirke. Loftmalerierne og udsmykningen er meget charmerende. Piazza di Sant Ignazio uden for kirken er en sød lille rokokoplads. Bygningerne skjuler gaderne, der ligger bag dem, på den måde virker det som en teater-kulisse, når folk myldrer om hushjørnerne for at komme ind på pladsen. Da vi forlod Pantheon styrtregnede det. Vi var stædige, vi ville ikke købe paraplyer af de små sorte mænd, der var skudt op som paddehatte da regnen startede. Vi gik på kaffebar og ventede på regnen skulle holde op. Den holdt ikke op. Heldigvis var der en butik på vores vej, der solgte alt mulig skrammel. Lykkelige var vi, da vi også fandt éngangs-regnfrakker i en kurv. Hannes glæde var endog meget stor, hun pakkede regnfrakken ud for at se om den passede. Det skulle hun ikke ha´ gjort. Ud bag et forhæng kom en forarget furie. Hev frakken ud af Hannes hænder, prøvede at lægge den sammen igen. Opgav, krøllede den i stedet sammen og lagde den ned i posen igen. Alt imens hun rystede på hovedet, løftede pegefingeren, sagde tsk, tsk, tsk og en hel masse andet på italiensk. Hanne sagde bare: "Jamen, jamen jeg køber den, jeg køber den, jeg vil gerne ha´ den" (på dansk selvfølgelig), men der hjalp ingen kære mor. Furien hev os hen til kurven, hvor der åbenbart stod (på italiensk) at regnfrakkerne ikke måtte pakkes ud. Det lykkedes os at købe regnfrakkerne, og vi fortsatte turen op til Piazza del Campidoglio (rådhuset), med Michelangelos smukke geometriske brolægning. Her oppe fra kunne vi også skue ned over Forum Romanum. Vi fortsatte til Sant Maria in Cosmedin, ( vi så også en masse andet på vejen), hvor Joy forevigede, at Hanne og jeg mistede vores hænder i sandhedens mund. Så begyndte opstigningen til Avertiner-højen for at få lov til at kigge gennem et nøglehul, hvor man kan se Peterskirken omkranset af en tæt bevokset allé. Svært at finde, men da vi fandt det, var det utrolig flot. Flot var udsigten alle steder her oppe fra. Vi ta´r Metroen hjem. Vel ankommet hjem, gik Hanne og jeg på jagt efter vores vino rosso. Det tog en time til halvanden. Da vi endelig fandt en sådan forretning, var der siesta. Vi ventede gerne på en nærliggende café for at bringe vinen hjem. Her er det så at Joy begynder at fable om at tilbringe et par timer næste dag i Engelsborg. Det kunne vi sagtens, for vi skulle ikke til Forum Romanum før ved 13-tiden. Vi spiser til middag i slagterens baglokale. Planerne for 4. dag Forum Romanum, Palatiner-højen og Colosseum *) Forum Romanum, åben man-Iør 9:00-19:00 Hvordan gik så 4. dag? Allerede ved morgentoilettet bebyrdede Joy, at hun ville ta´ det lidt roligt den dag, for hun havde for meget garvesyre i benene!? "Hvad så med Engelsborg" spørger jeg, "har du glemt, at du ville bruge et par timer der." Joy svarer: "Jeg har ikke sagt noget om Engelsborg, jeg har snakket om engelsk bog(handel)." Hanne og jeg drager til Engelsborg, Joy bruger et par timer i engelskbog. Vi mødes igen kl. 13 på hotellet. Vi pakker nogle klemmer og rødvin i rygsækkene, og ta´r bussen til Forum Romanum. Her går vi rundt en hyggelig eftermiddag, og spiser vores medbragte mad på Palatiner-højen mellem antikke søjler og ruiner. I virkeligheden var Joy udsendt af Vejdirektoratet, med det formål at tage så mange forskellige billeder som muligt af broer og veje. Hun tog ca. 15-20 stykker af Via Sacras brosten. Vi ser også på Colosseum. De friske går ind, og op ad trapperne, mens de gamle bliver udenfor og betragter livet.Dagens hit: En fodrulle, købt af Joy. Planerne for 5. dag Nemi, en dag på landet Hvordan gik så 5. dag? Ud på landet, op i bjergene. Vi tog metroen og et par busser til Nemi syd for Rom, oppe i Albanerbjergene. Da vi ankom lå skyerne tungt over bjergene omkring Nemi. Det begyndte at regne på et tidspunkt. Endelig fik vi en undskyldning for at gå på café. Det var der også andre der gjorde. Byens kvinder med børn, der søgte ly for regnen. Her var Joy en sensation, især for en lille dreng, som aldrig før havde set nogen, der var lavet af chokolade. Han måtte føle efter adskillige gange. På caféen var der liv og glade dage. Byen var ikke stor, og lå meget kønt ved en kratersø. Efter at ha´ gået op og ned ad gaderne et stykke tid, begyndte vi at kigge efter et sted at spise frokost. Vi fandt til sidst Ulla Kampmanns (dansk kunstner) restaurant. Her fik vi en lækker frokost og en snak med Ulla. Bortset fra vi følte os lidt ensomme, vi var de eneste på stedet, var der rart. Og så fik vi rabat. Vi gik vejen til Genzano langs søen. Der var varmt, stille og smukt, undtaget de (rulle)sten på vejen, Pia skred på halen i. Hjemme igen, blev vi enige om, at vi kun behøvede en lille måltid. Turens Grand Dinér blev derfor indtaget på McDonnalds, en rædselsfuld oplevelse. Dagens hit: En tåadskiller, købt af Joy. Planerne for 6. dag Marked, Santa Maria Maggiore, Peterskirken og Janiculum Piazza Vittorio Emanuele Il Marked, åben
man-Iør 7-14 På tur til Janiculum gennem parker og botanisk have Hvordan gik så 6. dag? Benene er meget ømme. Vi skal på først på marked. Det er også med fødevarer, men af en helt anden slags. I en helt anden bydel. Her går handlen godt, det er her den etniske befolkning bor og handler. Her på piazza Vittorio Emanuele II er der fødevarer på den ene side, beklædning og lædervarer på den anden side. Folk går i stimer. Pia køber et bælte til Thomas. Vi ser også Santa Maria Maggiore, som er flot med alt det guld og glimmer. Men ikke så storslået som Peterskirken. som var det næste vi så (vi tog bussen). Der taber man både næse og mund. Herfra går vi til den stille og rolige Botaniske Have, hvor Joy viser sig at være ekspert i de eksotiske planter. Der er én der "lokker" de andre til at gå hele vejen hjem. Hjemme igen, nedlægger Pia og Joy en protest, de går ikke et skridt mere. De erklærer, at de agter at sidde på den spanske trappe hele næste dag. Om aftenen fik vi alligevel humpet os til en kirkekoncert. Nogen faldt i søvn. Planerne for 7. dag Caracalla Termerne og Via Appia Obelix di Ausum Blev i 1937 ført til Italien af
Mussolinis soldater som krigsbytte fra Etiopien. Hvordan gik så 7. dag? Sidste dag. Den planlagte tur til Via Appia og Katakomberne blev gennemført med mindre deltager end planlagt. Pia og Joy fastholdt at blive hjemme. Dog hiver vi først på dagen Pia en tur i Borgheseparken. Så går Hanne og jeg en tur på Via Appia og drømmer om apostlen Peter og Cæsar og alle de andre, der gik her 2000 år før os. Vi fik også et interessant kig ned i katakomberne, og gik hjem igen. På vejen, ved et busstoppested, stod et ældre ægtepar og ventede på bussen, ligesom vi gjorde. Pludselig hoppede konen 3 meter op i luften. En rotte drattede ned fra et træ, landede på hendes skulder, faldt derfra ned på fortovet, hvorefter den bed hende i tåen. Selvom det var ulækkert, var det ret komisk at se. Joy og Pia HAVDE brugt hele dagen på Den spanske Trappe. Bl.a. havde de været vidner til nogle meget specielle bryllupsbilleder. Den aften ledte vi med lys og lygte efter et egnet sted til vores rigtige grand dinér. Men da halvdelen af Roms restauranter er lukkede søndag aften, gik vi forgæves. Vi spiste på en kinesisk restaurant, uden romere, faktisk var vi helt alene. Én ting må indrømmes her i skrivende stund, de (Joy og Pia) fik os. Hanne faldt i en
"dødlignende søvn" så snart hun så hovedpuden. |
