Vulkanske Santorini
Et typisk græsk motiv med hvide trapper og huse med blå skodder og kuppel. Sådan et billede er med stor sandsynlighed taget på Santorini.

Man skal ikke have været mange minutter på Santorini, før man bliver klar over, at en betydelig del af de pittoreske postkort, man køber over hele Grækenland med typiske græske motiver, er taget her på øen, som trods sin beskedne størrelse alligevel har 352 kirker og kapeller. Ikke så få beliggende i usædvanligt maleriske omgivelser. Motiverne er således mere typiske for Santorini end for de fleste andre 134 beboede ud af omkring 2.000 kortlagte græske øer.

Man støder på fotomotiver overalt: en kat på en hvidkalket trappe op til en hus med blå skodder, en lige så typisk græsk-blå kirkekuppel med det blækblå hav i baggrunden, en stor okkerfarvet krukke med en blændende bourgainvilla i en hvidkalket krog, et æsel med en storgrinende tandløs mand siddende på ryggen på vej gennem en smal gyde, mens han snakker med dyret: ella, ella, hvilket nu ikke forstyrrer den sortklædte morlille med spinderokken, som lader sig fotografere i en dør-åbning til endnu et postkort. Så husk at tage rigeligt med film med.

Vulkanerne
Santorini er en af de smukkeste og mest særprægede af de græske øer, formet af forfærdende jordskælv og dramatiske vulkanudbrud, hvoraf det voldsomste med adskillige atombombers styrke sprængte to tredjedele af øen bort. Den del sank 400 meter ned i havet og skabte siden næring til spekulationer om, at det forsvundne Atlantis røg med ved den lejlighed. Det er dog en skrøne, siger videnskaben.

Hvor meget af øen der mangler, danner man sig det bedste indtryk af, når man står på kanten af den vældige caldera, hvor bl.a. hovedbyen Thiras mangfoldighed af hvide huse og grotteboliger klamrer sig til den store stejle halvcirkel højt over havet.

Fordelt ud over øen er omkring 80 vulkaner. Og på den lille ø Nea Kameni i bugten ryger det fra et af de stadig levende kratere. Det seneste alvorlige jordskælv var i 1956. Det målte 7,7 på Richterskalaen og ødelagde eller beskadigede 80 pct. af husene på Santorini.

Grotteboligerne klarede sig bedst ved den lejlighed, hvor 57 blev dræbt, og en væsentlig del af befolkningen flyttede fra øen. Men med den stigende turisme er en stor del af dem vendt tilbage, så her nu er omkring 6.000 fastboende. Om sommeren er der mindst 10-20 gange så mange. Øen har 15 byer, hvor Thira - også kaldet Fira - er den største. De lokale lever fortrinsvis af at dyrke vin og tomater samt opvarte turisterne.

Thira er i højsæsonen ret overrendt. Især når fem-seks store krydstogtskibe samtidigt ankrer op neden for byen, og tusinder af passagerer sejles i land, hvor de fylder gader, barer, restaurationer og butikker til bristepunktet. I de timer er det klogt at være på stranden eller på udflugt.

I bugten ligger de store krydstogtskibe og ligner legetøj. Vi er nemlig 260 meter højere oppe, svarende til 587 af de lange æseltrin, som indtil for få år siden var eneste vej fra havet og op til de øverste huse. Nu er der også kommet en svævebane. Prisen, man sparer ved at tage turen på egne ben, er den samme for svævebanen som for æseltransporten. Har man mulighed for det, bør man også se øen fra havet, for det er ikke mange steder, man oplever magen til indsejlingen her i bugten.

Enestående oldtidsby
Den mest spændende historiske seværdighed på Santorini er de arkæologiske udgravninger ved Akrotiri. De er enestående. Siden 1967 har man gravet en oldtidsby ud her. Selvom man endnu kun har frilagt omkring en tiendedel, giver det et utroligt godt indblik i, hvordan livet var her, før de store vulkanudbrud dækkede alt med aske og pimpsten.

Man har fundet vægmalerier med langhårede drenge, der bokser, og man ved, trods det lange hår, at det er drenge, fordi de blev malet rødlige og pigerne hvide. Der er fiskere med deres fangster på vej til offeraltret. De er nøgne, som guderne krævede det ved ofringer, og arkæologerne har afdækket malerier af kvinder i fine dragter og slangemønstre i hovedbeklædningen, hvilket tyder på, de har været præstinder.

Men der er også afbildet akrobater samt vist naturscener så præcise, at man bl.a. har kunnet sige om nogle antiloper, at de er af arten oryx beissa, hvilket viser, at samfundet havde forbindelser til Afrika.

Der er udgravet huse på to-fire etager med værksteder og butikker i hele gader med kloakanlæg, og man kan se, beboerne har haft god tid til at forlade området, fordi der ikke er fundet døde eller mange efterladte smykker, redskaber og lignende. Kun et griseskelet fra en glemt gris er indtil nu fundet.

Man kan ud fra fundene fortælle, at man fiskede med net, og at samfundet var velstående. De havde bl.a. råd til at have kæledyr samt badeværelser med karbad, og de havde handelsforbindelser med Kreta, Egypten og Afrika. At de næppe var højere end 160 cm som voksne, viser fundet af en velbevaret seng og dørenes højde. Kvinderne havde fine smykker. Det ser man på billederne. Og de brugte læbestift, afslører andre udgravninger fra dette interessante sted.

Strongili var øens første kendte navn. Det betyder rund. For den var rund, indtil verdenshistoriens største vulkanudbrud blæste proppen af omkring 3.600 år før vor tidsregning. Venetianerne gav den siden navnet Sada-Irini, som betyder Jesu Moder, og via Santa Irini blev det til Santorini.

Man kan bo to vidt forskellige steder på øen. Enten oppe på kraterkanten ved den store bugt eller nede på den modsatte side af øen ved Kamari- og Perissastrandene på flade strækninger på begge sider af Vounobjerget , hvor man på toppen 369 meter over havet finder udgravningerne fra det antikke Thira, som også er et besøg værd.

Områderne nedenfor er dog den kedeligste del af øen at indlogere sig. Her er stort set kun charterhoteller og turistbaserede restaurationer bag snorlige rækker af liggestole og parasoller på strandene, som så mange steder med masseturisme. Og uden for turistsæsonen er her fuldstændig dødt.

Mere charmerende er det at bo i grottehotellerne enten i Thira eller - endnu bedre - i den højt beliggende Imerovigli over Skarosklippen med svage spor af en venetiansk fæstning. Eller i den kridhvide Oia (udtales iiia), hvorfra man har en fantastisk udsigt over den store bugt.

Her boede engang omkring 7.000 fiskere, og man har svært ved at forstå, hvor de har haft deres både i og omkring den beskedne havn neden for byen, hvor man i øvrigt spiser glimrende.

Grottehotellerne er tit spartanske, men meget charmerende indrettet med lejligheder i flere etager og dejlige terrasser foran. Og mange af de hoteller har svømmepøl, så man slipper for at gå de mange trin ned til havet eller tage taxi til strandene på den flade del af øen, hvis man vil svales af i sommerheden.

Et sted for øhoppere
Vi var på Santorini under et krydstogt med Ving, der har øen som en af den kommende sommers nyheder. Ligesom flere af de andre store charterbureauer har Ving også øen som mellemstation for dem, der har valgt Folegandros som feriemål. De sejles videre fra Santorini.

Den smukke ø er desuden et godt sted at starte og slutte en ferie som øhopper, fordi charterselskaberne sælger fly alene-charterbilletter hertil, og der er daglige færgeforbindelser mellem Santorini og en række andre græske øer i Kykladerne: Thirassia, Anafi, los, Amorgos, Sikinos, Folegandros, Milos, Sifnos, Paros, Naxos, Mykenos, Syros, Kithnos, Tinos, Kea og Andros.