|
|
| Kilde: Politiken på
nettet Lesbos - Uspoleret paradis Grækenlands tredjestørste ø gør ikke meget kommercielt væsen af sig. Prangende hotelbygninger, der signalerer masseturisme, eksisterer ganske enkelt ikke på Lesbos. Ikke at turister ikke føler sig velkomne, for øboerne er imødekommende og venlige. Men for at beskytte øens naturlige skønhed har kommunen en lov, der bestemmer, at hoteller på Lesbos kun må være i to plan. Og de har ikke travlt på Lesbos. De øvrige græske øer kan bygge hoteller i skyskraberstørrelse alt det, de har cement til, i takt med at turistindtægterne strømmer ind. Det er ikke turismen, der primært brødføder indbyggerne på Lesbos. Det gør de 11 millioner oliventræer, der står plantet i grønne lunde. Samtidig har landet et spirende lokalt forretningsliv, landbrug og - enestående for de græske øer - et universitet. Alligevel vil øboerne gerne have flere end de 135.000 turister, de har årligt, blot på deres egne præmisser. Til en sammenligning aflægger godt to millioner turister om året Kreta, Grækenlands største ø, et besøg, så til alle masseturismehadere, men dog Grækenlandselskere: Løs billet til Lesbos! Charmen ved øen ligger i øboernes bevidste valg: De siger nej, ikke til turister, men til at få deres ø invaderet og ødelagt. Og selvfølgelig træder Lesbos ikke i samme globale fodspor, som mange andre turistmål. Multinationale restaurantkæder findes ikke. Ingen junkføde til unge rygsækrejsende, der måske har lagt Lesbos ind i ø-hopper-ruten. Men da maden faktisk er så storartet og uinficeret af fastfoodkulturen, kan man med fordel forsøge at bestille et udpluk af menukortets forretter! En sådan taktik belønnes, kan jeg berette. 8-10 retter med fisk, tomatsalat med feta og olivenolie, græske kødboller med meget mere. Da der er tale om lette og sunde retter, bør angsten for et par kilos vægtforøgelse ikke få overtaget. Og glem så ikke at lade tjeneren fremskaffe restaurantens bedste og mest afkølede græske hvidvin. Jeg drak ikke hvidvin før Lesbos. Jeg gør det stadigvæk ikke efter hjemkomsten, men vender jeg tilbage, gør hvidvinstørsten det helt sikkert også. De gamle mænd og nirvana Mytilini er hovedbyen med 32.000 indbyggere. Her ses byens unge studerende fra universitetet fylde caféerne op langs havnefronten. Byens hovedstrøg er smalt, langt og stenet og ganske charmerende. Her handles med frugt ved små boder og gamle mænd sidder i sidegaderne udenfor restauranter eller caféer og drikker kaffe. Bemærk deres rolige, næsten nirvanaagtige, ansigtsudtryk. Det er vel nok en skrøne, at de ældre har det åh så godt i den sydlandske varme, men ikke desto mindre lader de gamle mænd på Lesbos sig ikke anfægte af alderdommens eventuelle tungsind: Som de sidder med hinanden under en parasol og spiller kort hen over middagsbordet, ængstes man ikke over livets forgængelighed. Spild ikke for meget tid i Mytilini, da øen rummer den største skønhed ude i de mange idylliske fiskelandsbyer rundt langs kysten. Specielt den nordlige del af Lesbos, som de lokale kalder for den smukkeste, er et nærmere bekendtskab værd. Men inden man når helt nordpå til kunstnerbyen Molivos, skal man lige forbi badebyen Skala Kallonis, der ligger ud til den store Kallonis sø, som løber ud i Ægæerhavet. Skala Kallonis er et lille fiskeleje, der har øens måske bedste sandstrand. Det er derfor ikke overraskende, at stedet har en magnetisk tiltrækning på turister, der sjældent undgår at blive informeret om den mageløse sandstrand og det lille idylliske landsbysamfund, der byder på en perlerække af restauranter et stensmutslag fra strandbredden. Men selvom Skala Kallonis er det nærmeste Lesbos kommer et 'turistmekka', skal man selv i højsæsonen være uhørt kræsen, hvis man får kvælningsfornemmelser af de andre turisters nærvær. Forstenet skov På vejen videre nordpå til Molivos passerer man et naturskønt område med oliventræer og fyrretræer - et af de smukkeste på øen. Men spektakulært bliver det først rigtigt ved at køre helt vestpå, hvor øens landskab forandrer sig totalt: Et måneagtigt landskab breder sig ud som kontrast til resten af Lesbos´ grønklædte, frodige image. Hér findes øens største og meget berømte geologiske monument, den forstenede skov. Disse træers stammer blev for millioner af år siden forstenet af en blanding af vand, lava og aske fra et vulkanudbrud. Langt senere bragte regnskyl og jordskælv den fortidige skov op til overfladen, bare i en ny form, der i dag nærmest minder om totempæle, der står spredt ned over golde stepper. Efter besøg i denne udørk melder behovet for trængsel og liv sig. Det findes i den nordligste og billedskønne by Molivos, som siden antikken har været et fristed for kunstnere. Klamrende sig til en bjergskråning med et byzantinsk slot øverst på toppen, der oplyses efter mørkets frembrud, tager Molivos sig ud som selveste idyllens arnested. Mange berømte græske digtere og forfattere har boet her, og nulevende malere og digtere fra hele verden slår sig i perioder ned for at finde den rette inspiration. Molivos er fødeby for en af det moderne Grækenlands store poeter, Argyris Eftaliotis, hvis barndomshjem kan beskues i byens centrum, ligesom en buste af manden står opført. Molivos er via sin beliggenhed på en bjergskråning kendetegnet ved sine mange stejle og snævre gader, som træernes grene i bogstavelig forstand vokser henover. Som Skala Kallonis er Molivos ét af de steder, turister på Lesbos ikke tøver med at valfarte til, og midt på sommeren tidobles indbyggertallet. Men målestokken er så fjernt fra ´de kendte´ græker-øer, at den uspolerede atmosfære hele tiden er intakt. Fakta Lesbos Indbyggertal: 104.000 Størrelse: 1.630 kvadratkilometer (På størrelse
med Lolland Falster) Hovedby: Mytilini (32.000 indbyggere). Politiken var på denne tur
gæst hos Den Græske Stats Turistbureau. |
|
| Til forsiden |
|