top_barca.jpg (26493 bytes)

  
For mig er Barcelona absolut Gaudi.

Barcelona er hovedstaden i Katalanien. Katalanien har deres eget sprog, flag og regering. Om søndagen og på helligdage danses Sardana, den katalaniske frihedsdans, b.la. på pladsen foran Catedral de la Santa Cruz y Santa Eulàlia og på Placa de Catalunya.

Du kan også bare daske rundt i byen, hen ad Las Ramblas, hvor der altid sker noget både dag og nat. Her ligger også det store fødevaremarked, som også er et besøg værd. Gå langs havnepromonaden, eller ad de små gyder og brede boulevarder. Spis tapas (små lækre retter) og drik et glas vin.

Sæt dig på Placa de Catalunya og kig på livet - børn der spiller fodbold (det er jo Spanien) - eller lyt til musikken.

Se blot på billederne og få et indtryk at denne smukke by.

På Passeig de Gracia - en af de store boulevarder, der stråler ud fra Placa de Catalunya - ser lygtepælene fantastiske ud. Her ligger fashionable butikker, gallerier og luksushoteller.

I nummer 43 ligger Casa Batlló et af arkitekten Antoni Gaudi's bygningsværker. Det blev bygget i 1904. Gaudi blev født 25. juni 1852, og døde under en sporvogn i 1926. Han blev 74 år og var dybt religiøs. I sine sidste år boede han i et skur på byggepladsen ved La Sagrada Familia.

På samme boulevard i nummer 92 - ligger Casa Mila et af Gaudi's sande mesterværker. Det blev bygget i 1905 som et lejlighedskompleks. Hvilken fantasi, se blot smedejernsgitrene på balkonerne, eller, - hvad syntes du om skorstenene og loftmalerierne inde i bygningen. Som én af de første i verden, anlagde han en underjordisk parkering under huset.

Tag dig tid til at gå en tur i Parc Güell - det er som at være i eventyrland. Ved foden af bjergene har Gaudi skabt et eksotisk landskab i denne 6 hektar store park, bl.a. ved hjælp af kunstige ler-palmer, der danner skyggefulde arkader.

Det tog Gaudi 14 år - on and off - at anlægge denne park. Den var oprindeligt tænkt som et attraktivt beboelsesområde med udsigt over Barcelona, men uden held - kun to huse blev det til. Gaudi boede en tid i det ene.

Og så er der den stadig ufærdige katedral La Sagrada Familia. Gaudi startede, og adskillige arkitekter har bygget videre på den i 100 år. Det ses tydeligt i arkitekturen, hvis man vandre en tur rundt om den.

 

Til forsiden