top_andros.jpg (22023 bytes)

   
Andros er den næststørste ø i Kykladerne. Her dyrkes oliven, figner, appelsiner, citroner og vin, og er meget grøn og frodig i forhold til andre Kyklade øer.

Det siges, at de mest velhavende grækere har deres sommerhuse her på Andros.

Den mest attraktive by er Andros´ by - Chora. Den er bestem et besøg værd. Der er stejle gader, huse i den klassiske kyklade stil og kønne torve. Ruinerne efter den veneziansk borg, der blev bygget i det 13. århundrede, ligger på en ø meget tæt på byen og er forbundet til byen med en bro. Et meget yndet badested for de lokale.

Når du sejler til Andros, havner du i byen Gavrio, som ikke er specielt spændende.

Det store bade- og turiststed er Batsi, der ligger 6 km syd fra Gavrio. Her er masser af udlejningsværelser og pensioner/hoteller.

Batsi er en typisk ferieby - men med en vist charme.

Er du til vand og sol, er den perfekt. Stranden ligger lige udenfor hotellerne. Her er der også rig mulighed for at spise godt og få en "lille èn" bagefter.

I Batsi er der en "gammel" bykerne.

Der er mange andre gode strande, som f.eks. Nimborio, Paraporti og Korthi bay nær Batsi.

 

Til forsiden